Få en god nattesøvn med den rigtige dyne

Efter en lang dag er det lykken at synke ned i senge og lade en blød, varm dyne omslutte kroppen. Men fornemmelsen kan hurtigt blive en anden, hvis fyldet i dine dyne er klumpet sammen, eller hvis dynen i virkeligheden er alt for varm eller alt for sval til dig. Hos IDEmøbler finder du et udvalg af kvalitetsdyner i flere forskellige størrelser og varmeklasser, så du kan finde lige præcis den dyne, der passer bedst til dine behov.

3 gode råd til at vælge nye dyner

1. Vælg en dyne som passer i størrelsen. Hvis du er høj skal du som udgangspunkt vælge en dyne med ekstra længde, hvis du vil undgå kolde fødder om natten. Derfor kan det godt være, at du og din partner skal have forskellige størrelser dyner. I kan naturligvis også vælge en stor dobbeltdyne, hvis I foretrækker at dele dyne.

2. Vælg en dyne med en bæreevne på min. 10. Et generelt godt råd er, at man skal skele til bæreevnen, hvis man køber en dyne med naturfyld som dun eller fjer. Bæreevnen er en angivelse af dynens isoleringsevne i forhold til vægten på fyldet - Groft sagt jo højere bæreevne, jo bedre isolering i forhold til vægten. Sammenligner man to dyner med 600 g fyld, hvor den ene dyne har en bæreevne på 8, mens den anden har en bæreevne på 11, vil dynen med bæreevne 11 således være den varmeste.

3. Overvej hvilken varmeklasse, du har behov for. Der er meget stor forskel på, hvor varmt man har det om natten. Nogle pakker sig ind i lunt nattøj og begraver sig under dynen for at holde varmen, mens andre igen sparker dynen ned i fodenden, fordi de hurtigt får det for varmt. Derfor er det vigtigt at kigge på dynens varmeklasse eller varmegrad, inden du køber. Tænk også på den temperatur, du har i soveværelset om natten. Sover du med åbent vindue året rundt, skal du tage højde for dette, inden du lægger din nye dyne i kurven.

Nogle kan sagtens bruge den samme dyne året rundt, mens andre nyder at have en decideret sommerdyne til de varmere måneder og en vinterdyne til de kolde nætter. Hvis du har en nogenlunde konstant temperatur i soveværelset hele året, er det sandsynligvis tilpas med én dyne. Men nyder du at sove med åbent vindue også om vinteren, kan det være en rigtig god idé at anskaffe sig to forskellige dyner til hver sin årstid.

Hvis I er to, der deler soveværelse vil det indimellem være sådan, at I har forskellige behov i forhold til dynens varmeklasse. Derfor kan det være en fordel at vælge to separate dyner fremfor en dobbeltdyne, så I bedst muligt kan tilgodese jeres individuelle behov.