Sådan plejer du dine havemøbler

Havemøbler findes i et væld af materialer, der alle har forskelligt behov for vedligeholdelse og beskyttelse fra det omskiftelige danske vejr. Passer du dine havemøbler godt, kan du forlænge levetiden markant. 

Her får du en række gode råd til, hvordan du passer dine havemøbler bedst, både når sæsonen er i fuld gang og når efterår og vinter står for døren.


Polyrattan – en moderne favorit

Polyrattan er et populært valg når det kommer til havemøbler. Det flotte, robuste materiale ligner rigtig kurveflet og tåler alt slags vejr og høje temperaturudsving. Derudover kræver det minimal pleje. Vores sortiment består bl.a. af både havemøbler, krukker og hyndebokse i polyrattan. Se f.eks. den flotte Henderson loungesofa.
Undgå rengøring med skrappe rengøringsmidler og højtryksrenser – alt du behøver, er en blød børste, vand og sæbe.
Uden for sæson er det en god ide, at opbevare havemøblerne i et tørt og ventileret rum.

Til vedligeholdelse anbefaler vi Guardian Poly Wash.

Køb Guardian poly wash


Polywood – næsten bedre end ægte træ

Polywood er et syntetisk materiale og er derfor perfekt til havemøbler. Materialet ligner ægte træ, men kræver stort set ingen vedligeholdelse - du får altså det bedste af to verdener. Havemøbler i polywood har tilmed lang levetid, så det er en rigtig god investering. Find vores havemøbler i polywood her.
Materialet er fugt- og mugafvisende og skal kun vaskes af med sæbevand. Pga. brandglaseffekten anbefaler vi, at du bruger bordskånere og ikke stiller glas og lignende på bordpladen i skarpt sollys, da materialet kan smelte ved for høje temperature.
For at holde dine polywood møbler flottest anbefales det, at du opbevarer dem i et tørt og ventileret rum uden for sæson. 

Køb Guardian poly wash


Teaktræ – holder sig flot længe

Teaktræ har et naturligt indhold af olie, og er derfor en af de mest velegnede træsorter til havemøbler.
Teaktræsmøbler kan oliebehandles for at opnå en flot gylden farve – men husk at rense møblerne grundigt inden behandlingen. Til dette kan du med fordel benytte Guardian træolie . Hvis ikke du vælger, at behandle møblerne med olie, vil de efterhånden opnå en fin sølvgrå overflade. Se alle vores produkter i teaktræ her

Vi anbefaler, at rense teaktræsmøbler med Guardian ædeltræsrens, for at mindske angreb fra svampesporer og pollen.  
Med møbler i teak, får du nogle meget holdbare møbler, som kan tåle at stå ude i al slags vejr. Ønsker du alligevel, at forlænge levetiden, anbefaler vi at du opbevarer dem et tørt og ventileret sted, f.eks. en garage eller et kælderrum. 

Køb Guardian ædeltræsrens Køb Guardian træolie


FSC-mærket eucalyptus – det miljøvenlige valg

Køb havemøbler med god samvittighed. Vores møbler i eucalyptus er FSC-mærket, hvilket betyder, at møblerne er produceret med omtanke på skoven, dyrelivet og de menneskelige vilkår. Se vores udvalg af havemøbler i eucalyptus her.
For at undgå revner og sprækker, er havemøblerne behandlet med olie. Vi anbefaler, at efterbehandle møblerne i løbet af sæsonen med Guardian ædeltræsrens og Guardian træolie. Træ tilpasser sig altid de nye omgivelser, så husk at efterspænde møblerne. Du opbevarer bedst dine møbler i et tørt og ventileret rum uden for sæson.

Køb Guardian ædeltræsrens Køb Guardian træolie


Akacie træ – et stærkt materiale

Akacietræ er meget velegnet til havemøbler, da det er et super hårdført materiale. Med denne træsort, som har en flot struktur og varm farve, er det nemt at skabe hygge i haven. Se alle vores havemøbler i akacietræ her.
Det kan ske at overfladen får revner, da træ er et levende naturmateriale. Sker dette, er det en god ide at pudse møblerne med fint sandpapir – især de malede møbler. Herefter skal der lidt reparationsmaling til, for at undgå fugtindtrængning og afskalning af malingen.
Du holder havemøbler i akacietræ pæne, ved at rengøre dem med sæbevand og opbevare dem fri for frost uden for sæson, helst uden at dække dem til med plast. 

Køb Guardian plejesæt til træ


Bambus – med tanke på miljøet

Bambus hitter! Det er både flot, stærkt og ikke mindst bæredygtigt. Det er nemlig en af de hurtigst voksende planter på Jorden, og producerer blandt andet 25 gange mere udbytte pr. hektar end almindeligt løv. Derudover er det den plante der frigiver mest ilt. Skal du have nye havemøbler, og vil du samtidig være med til at passe på miljøet, kan du overveje dette havemøbelsæt i oliebehandlet bambus.
Du vedligeholder bedst havemøbler i bambus, ved at give dem olie inden brug indtil træet er helt mættet, og løbende hele sæsonen. Vi anbefaler, at opbevare møblerne et tørt og ventileret rum uden for sæson.

Til vedligeholdelse anbefaler vi: Guardian ædeltræsrens og Guardian træolie.

Køb Guardian ædeltræsrens  Køb Guardian træolie


Malet mahogni – smukt og klassisk

Drømmer du om et hyggeligt havemiljø med et strejf af romantik? Vores to serier i hvidmalet mahogni, Rosenlund og Skagenlund, er super charmerende.
Som alt andet træ, bliver mahogni også påvirket af temperatur og vejrforhold. Harpiks eller olie kan fjernes med grundrens, og revner i forbindelse med meget tørre vejrforhold, kan fikses med maling. Møblerne bør ikke dækkes med plast uden for sæsonen, men skal opbevares under tørre forhold. 


Textilin – for en behagelig komfort

I IDEmøbler finder du vores fine Saga solsenge- og stole, som er fremstillet i textilin. Det er et miljøvenligt materiale, som giver en fremragende komfort, da materialet ikke strækker sig. 
Textilin er nemt at rengøre, da nedbør og snavs passerer igennem, og ellers bare skal tørres over med en klud og en spand sæbevand. 

Som mange andre havemøbler, har møbler i textilin bedst af, at stå et tørt og ventileret sted.


Fibercement – til det rå look

Er du vild med det rå, naturlige look, er havemøbler i fibercement et godt match til din have. Bordet Bifrost er bare ét eksempel på vores mange flotte møbler i materialet.
Inden du køber, skal du være opmærksom på, at det stærke materialet er håndlavet, og nuanceforskelle derfor kan forekomme. Møblerne vil desuden med tiden, få en naturlig patina.
I tilfælde af salt eller kalkaflejringer kan disse evt. fjernes med eddike.

For ekstra beskyttelse, anbefaler vi, at pleje produkterne med voks og stenolie, da disse produkter beskytter mod snavs og pletter. Brug f.eks. Guardian bivoks og Guardian stonesealer. Mindre revner kan opstå og i sådanne tilfælde kan der ligeledes behandles med voks efter en let slibning.
Dækker du møblerne til, kan de tåle at stå ude hele året.



Plastfibre – minimum af vedligeholdelse

Havemøbler i plastfibre er perfekt for dig, som ikke vil bruge tid på vedligeholdelse. Plast optager nemlig ikke fugt, som træ gør, så alt der kræves er at tørre møblerne over med en våd klud, når de trænger til det. Udover at være robust og holdbart er der også et væld af flotte og anderledes designs i plast – se bare vores Botanic havestol.
Til vedligeholdelse anbefaler vi Guardian poly wash

Køb Guardian poly wash


Natursten – god til sol og varme

Natursten som granit og marmor er et smukt og unikt materiale. Materialet egner sig godt til havemøbler, da det tåler høje temperature. Det er altså en fordel med sommerens varme, men også når der skal stilles varme gryder og pander fra grillen eller komfuret. 

Det er vigtigt, at mætte fliserne med en stenolie, som beskytter mod snavs, både før og efter møbler er taget i brug. Vær opmærksom på, at naturstenen bliver en smule mørkere ved brug af olie.
Møbler i natursten kan stå udendørs året rundt. 

Køb Guardian stenolie


Aluminium – let og holdbart

Der er mange fordele ved, at have havemøbler i aluminium - metallet er stærkt, holdbart, rustfrit og let og så kræver det et minimum af vedligeholdelse.
Møblerne skal rengøres med sæbevand og en blød børste eller klud – undgå højtryksrenser og skrappe rengøringsmidler. 

Aluminium er det bedst egnede metal til møbler der skal stå udenfor hele året, men det anbefales at opbevare dem tørt og ventileret uden for sæson.

Til vedligeholdelse anbefaler vi Guardian steelcleaner.

Køb Guardian steelcleaner



Parasoller og pavilloner

Glem ikke at din parasol eller pavillon også trænger til vedligeholdelse. Vind og vejr kan medføre snavs og pletter. Rengør derfor stoffet med en mild sæbe og en svamp, og skyl efter med vand. Så bliver den så god som ny. 

Vi anbefaler desuden, at lade parasollen tørre helt, før den slås ned og derefter opbevare den tørt og tildækket, for at undgå fugt, råd og rust. 


Hynder

Hynder, især dem til udendørs brug, har brug for rengøring en gang imellem. Det er altid en god ide, at tjekke produktspecifikationerne i betrækket, for at se om hynderne tåler maskinvask. Gør de ikke det, kan du altid støvsuge dem eller tørrer pletter af med en ren klud.

Se vores store udvalg af hynder her.

Du kan nemt vedligeholde dine havehynder med Guardian tekstilimprægnering.

Køb Guardian tekstilimprægnering


Plejemidler

Inspirer mig

Sæsonens mest populære havemøbler