Belysning betyder meget for rummets udtryk. Når du skal vælge lampe, så husk at tænke over formålet med belysningen. Er det arbejdslys til kontoret, et lys med god spredning over spisebordet, hyggebelysning osv.

Mest populære lige nu

Find en lampe til ethvert rum og formål

Vi kan sikkert alle blive enige om, at belysningen i et rum har stor indflydelse på, hvordan det tager sig ud. Kraftige direkte spots giver en helt anden oplevelse end blød belysning fra en bordlampe. På samme måde giver lamper placeret i loftet et andet udtryk end gulvlamper og væglamper. Og belysningen i rummet vil derfor være et meget vigtigt emne, når du skal i gang med indretningen. Der er mange forskellige valg, du skal tage. Hvilken type lampe, skal jeg gå efter? Hvor skal lamperne placeres? Hvilket design, kan jeg godt lide? Og hvordan med pærerne i lamperne?

Hos IDEmøbler finder du et kæmpe udvalg af forskellige lamper i alle tænkelige farver, stilarter og materialer. Uanset om du er til de stilrene designerlamper, eller om du er til det mere eksperimenterende og legende, tør vi godt love, at vores sortiment kan byde på en lampe, der falder i netop dine smag.

Indret hjemmet med mange typer lamper

Der er næppe en eneste rum i dit hjem, hvor der ikke er mindst én lampe. I de fleste rum er der sikkert flere forskellige lamper, der hver især har et formål. I køkken-alrummet er der sandsynligvis både "arbejdslys" over køkkenbordet og en pendel over spisebordet. Derudover har I måske placeret gulvlamper eller bordlamper forskellige steder. I dagligstuen har I måske også en blanding af loftlamper, bordlamper og gulvlamper. På samme måde er der i soveværelset sandsynligvis både en loftlampe og en bordlampe eller væglampe, der fungerer som natlampe. Der er med andre ord rigtig mange forskellige typer af lamper i boligen.

Det er igen et udtryk for, at belysningen i meget høj grad er med til at sætte stemningen i rummet. Hvis du skal arbejde eller der skal laves lektier ved spisebordet, er det rart med direkte og relativt kraftigt lys, så man kan se ordentligt. Omvendt er det hyggeligt med en masse små indirekte lyskilder med blødt lys, når man sætter sig i sofaen om aftenen. Her kan det dog være en fordel, hvis man har mulighed for at tænde fx en gulvlampe eller væglampe umiddelbart i nærheden af siddepladserne, hvis man gerne vil læse, strikke eller lave andre ting, der kræver godt lys. Derfor er det naturligt for de fleste at indrette sig med mange forskellige lamper.

Husk at vælge den rigtige pære til din nye lampe

Når du har fundet den perfekte lampe, skal du huske også at bruge et øjeblik på at vælge den helt rigtige pære til lampen. Hvis du har valgt en bordlampe, som skal kaste blød belysning i et hjørne af stuen, skal du undgå at vælge en skarp pære. Så kan din bordlampe komme til at fremstå dominerende i rummet, og lyset fra lampen vil ikke føles så behageligt, som du sikkert har drømt om. Omvendt er det vigtigt at vælge en tilstrækkelig stærk pære til arbejdslampen på skrivebordet eller pendlen over spisebordet. Du finder et stort udvag af pærer hos IDEmøbler. Se hele udvalget her: Pærer