Sommertid er havetid

23. jul 2018

Nyd at solen er fremme, og at der er tid til at lave lige det, du gerne vil. Indtag haven og udnyt at der er tid til og mulighed for alt det hyggelige. Sommeren er over os!

Hvordan ser din drømmehave ud? Er den indrettet med god plads til mange gæster? Med plads til sommernydelse for to? Eller skal der bare være mulighed for at læne sig tilbage og nyde sommeren og varmen? Uanset hvordan du foretrækker din have, kan du indrette den med skønne havemøbler fra IDEmøbler og nyde sommerferien i drømmehaven.

Tid til gæster

Slapper du allerbedst af i selskab med dine nærmeste? Så skal din have naturligvis indrettes med god plads til mange gæster. Indret et spiseområde, hvor I sammen kan sidde og nyde mad direkte fra grillen og skønne forfriskninger i sommervarmen. Vælg et stort havebord med plads til mange, så kan du være sikker på, at din have bliver sommerens foretrukne opholdssted for både børn og voksne.

Tid til tosomhed

Sommerferien er også det tidspunkt, hvor der er tid til ro og fordybelse. Med et lille cafesæt kan du nemt indrette et spot i solen, hvor det er oplagt at nyde morgenkaffen, en god bog eller en tiltrængt samtale med en, du holder af. Sæt jer til rette og nyd, at der er tid til kvalitetsstunder med de nærmeste.

Tid til afslapning

Det vigtigste i sommerferien er at komme ned i gear og slappe af. Glem alt om arbejde, pligter og travle hverdage. Tøm i stedet hovedet og læn dig tilbage og nyd frihed og sommervarme. Indret et skønt loungeområde med komfortable møbler, der indbyder til afslapning og sommernydelse i skyggen. Loungeområdet er oplagt til eftermiddagskaffe, en stille stund med avisen og timevis af snak med familien.

Vi håber, at vores artikel har inspireret dig. Du kan finde meget mere inspiration til din terrasse og udendørsliv i vores havekatalog eller på Instagram @IDEmobler.

Vi gør opmærksom på, at denne artikel kan indeholde udgåede varer eller nyheder, som ikke er tilgængelige på vores website.