Skab en udendørs oase

14. maj 2018

I din have og på din terrasse har du muligheden for at skabe den samme hyggelige stemning som i stuen for hele familien - bare under åben himmel. Du kan nyde lune sommeraftener og varme dig med et plaid, når mørket falder på eller bare slappe af efter en lang dag på arbejdet. Lad dig inspirere af vores univers, hvor du kan få idéer til, hvordan du skaber en oase i din have eller på terrassen - uanset om den er stor eller lille.

Haven

Findes der noget bedre og mere afslappende end at gå på det bløde forårsgræs, høre træernes brusen og fuglefløjt? Har du en stor have, så skab en oase med en lækker lænestol eller en stor loungesofa, hvor du kan læne dig tilbage med musik i ørerne eller en god bog. Lad oasen ose af rolige rammer, så du her har muligheden for at koble helt af, nyde naturen og den friske luft.

På den mindre og større terrasse

Om du har en stor eller lille terrasse, kan du nemt skabe en hyggelig oase, som byder på masser af hygge og afslapning. Naturligvis afhænger antallet af møbler og deres størrelse også af størrelsen på din terrasse. Du kan med fordel kombinere flere små loungemøbler på den mindre terrasse, hvor den større sagtens kan bære en stor loungesofa. Saml området med et lille bakke- eller loungebord, som du kan dekorere med planter eller små lysestager.

Mere hygge, tak!

Skru op for hyggen med en lyskæde eller små lanterner, som skaber en rolig atmosfære til de lange sommeraftener med kolde drinks. Du kan også øge komforten og lade bløde puder give dig og din familie de optimale rammer for oasehygge. Krukker med planter og blomster er altid en god idé, da de, med deres botaniske look, skaber en hyggelig stemning og samtidig giver liv til din terrasse. På den måde byder din oase op til afslapning, og det er ofte her, at din gæster vil sætte sig til rette - uden at spørge om lov.

Vi håber, at du har ladet dig inspirere af vores artikel. Du kan finde mere inspiration til din terrasse og udendørsliv i vores havekatalog eller på vores Instagram.

Vi gør opmærksom på, at denne artikel kan indeholde nyheder, som endnu ikke er frigivet til vores website.

Loungemøbler, hvor der er plads til alle

Boligtilbehør til din oase

Mere inspiration til haven

Se alle vores havemøbler