Sådan skaber du hyggestemning i haven

19. mar 2019

Lige nu kan vi ikke gøre andet end at drømme om den skønne sommer. Men der er heldigvis ikke længe til, at sommeren venter lige rundt om hjørnet. Det betyder også, at du så småt kan begynde at tænke på, hvordan din have skal pyntes op til den skønne årstid. Vi har samlet en række gode tips til, hvordan du nemt kan skabe en hyggelig stemning i din have eller på din terrasse.

1/
Brug havens træer til at skabe en hyggelig stemning. De er der i forvejen, og det kræver ikke meget arbejde at hænge en fin hængepotte, yndige lamper eller vindspil op i grenene. Hvis du ikke har en have med store træer, kan du også nemt hænge dine favoritter op på en løs gren eller på husmuren.

2/
Der er ikke noget som hjemmedyrkede krydderurter. Krydderierne kan løfte enhver ret – og ikke mindst give liv til enhver have. Uanset om din have er udstyret med en stor urtehave med plads til alverdens hjemmedyrkede grøntsager og krydderurter, eller om du har et hjørne med fine krukker, er krydderurterne den sikre vej til hyggestemning i haven. Giv dine krydderurter og grøntsager et personligt præg med små skilte, der også hjælper med at holde styr på, hvad der er hvad.

3/
Indret terrassen eller haven med små oaser og stemningsfyldte områder. Du kan finde masser af små haveborde, der kan rumme alt fra iøjnefaldende planter, hyggelige lanterner og lige dét, der gør eftermiddagen i haven lidt ekstra hyggelig. Og nogle gange er de små borde pynt nok i sig selv og skaber hyggelig stemning uden nogen form for hjælp.

4/
Puder, plaider og lækre tekstiler er en anden sikker måde at skabe hyggelig havestemning på. Havestolens bedste ven er skønne hynder. De giver nemt havemøblerne et friskt pift, og samtidig øger de også havemøblernes komfort til et nyt niveau. Brug en iøjnefaldende pude i loungesofaen, en blød plaid i solstolen eller måske et dyreskind på havebænken. Det er udelukkende fantasien, der sætter grænserne.

Find krukker til haven her

Se tilbehør til haven

Få inspiration til haven