3 trends du skal gå efter til haven i år

06. feb 2019

Det skønne forår venter lige om hjørnet, og der er ingen tvivl om, at så snart de tunge, grå skyer gør plads til den blå himmel, så farer vi ud i haven og nyder foråret. Som bekendt er en ny sæson lig med nye tendenser og nye trends. Men hvilke trends skal præge din sommerhave i år? Vi guider dig til de største trends til sommerhaven anno 2019.

Godt håndværk i centrum

En sikker trend indenfor havemøbler er godt, solidt håndværk. Møblerne står udenfor det meste af tiden og skal derfor kunne holde til en del. Så selvfølgelig er det vigtigt, at møblerne er lavet af gode, holdbare materialer. Men denne sæson er det også tydeligt i selve møblernes udtryk, at der er lagt vægt på det gode håndværk. Flotte træsorter, elegante snedkerdetaljer og smukke samlinger viser sig mere og mere og giver haven og terrassen charme.

Have med plads til liv og leg

Når du indretter haven, skal der være plads til sjov og leg. Sjove farver og iøjnefaldende former giver haven en lethed, der sætter fokus på den uhøjtidelige stil, der passer så godt til sommerhygge i haven. Inviter familie og venner på hyggestunder i sommerhaven, lad børnene lege i de fantasifulde omgivelser og nyd kvalitetstid med dem, du holder af. Sådan bør en ægte sommerdag være.

Flet på alle leder og kanter

Vi har set det før, og endelig er flet-trenden tilbage. Udenfor og indenfor – flet fungerer bare. I haven giver flet et let udtryk, der passer smukt ind i naturen og de grønne omgivelser. Flet er en af tidens allerstørste trends, og det kommer i mange forskellige afskygninger. Du kender måske den naturfarvede flet, dr leder tankerne hen på klassisk møbelkunst. Men vi ser også flere forskellige former for snorreflet og både reb og plastik bliver flettet til diverse skønne havemøbler, som du kan nyde sommeren sammen med.

Sæsonens havemøbler er tilgængelige på vores webshop og i vores bolighuse fra uge 9.

Bliv inspireret til din sommerhave

Se alle havesæt

Se alle lounge-havemøbler

Se alt tilbehør til haven