Julegaven til de små

04. dec 2018

Det siges jo, at juletiden er hjerternes fest – men det er i særdeleshed også børnenes fest. Det er her, familien samles, og ungerne bliver forkælet i stor stil. Og så er der selvfølgelig julegaverne – de er ikke til at komme udenom. Har du svært ved at finde den helt rette julegave til børnene i din familie, så har vi nogle skarpe ideer lige her.

Plads til leg – i fine former og farver

Legetøj til børnene er et sikkert hit. Med det helt rette legetøj kan børnene fordybe sig i flere timer, og de vil elske at invitere vennerne hjem til legetøj i topklasse. Men måske drømmer du også om børnelegetøj, der ser pænt ud i hjemmet og ikke skriger i pangfarver og larmende funktioner? Hvis du gør, har Flexa lavet den perfekte løsning. Her får du legemøbler med tilhørende legetøj, der kommer i farver, der passer flot ind i tidens hotteste boligtrends. Med dette legetøj kan børnene nemt få plads til timevis af leg i stuen, hvor både store og små kan få glæde af de eventyrlige legemøbler.

Pynt op på værelset

Det eneste der ikke må være på et børneværelse er kedeligt! Derfor er det oplagt at give den fuld gas med pynten på børneværelset. Børneværelses-pynt kan både bestå i vægpynt, plakater, figurer – eller bare skønne skind at sidde og ligge på. Børneværelset har den fordel, at det kun er fantasien, der sætter grænserne.

Gode siddepladser

Når der skal tegnes, holdes te-selskaber, læses bøger, spilles spil og bare leges… Ja, så er det nødvendigt med gode møbler i børnestørrelse. Det er altid lidt ekstra hyggeligt at have et møblement, der er passende i størrelsen. Her kan vennerne mødes og nyde lege i timevis, imens de voksne bliver holdt udenfor. Og så kan du naturligvis vælge møbler i de farver, du og dine børn allerbedst kan lide.

Julegaveideer

Julepynt

Juletræer

Vi gør opmærksom på, at denne artikel kan indeholde udgåede varer, som ikke længere er tilgængelige på vores website.