250varer
- tilpasset efter:
Ingen produkter blev fundet
Viser 24 af 250

Find din nye sofa i IDEmøbler

For de fleste mennesker er det en stor beslutning, når der skal købes en ny sofa til stuen. Der er så mange ting, man skal overveje og tage hensyn til. Størrelsen, materialet, farven, faconen, designet... Hos IDEmøbler finder du altid mere end 100 forskellige sofaer i alverdens stilarter, størrelser og farver. Så uanset din stil og din smag, tør vi godt love, at du kan finde en sofa i vores sortiment, som passer helt perfekt til stuen og resten af din bolig.

Vi ved at det er en svær beslutning, så vi har samlet nogle få gode råd til, hvad der er væsentligt at overveje, inden du køber din nye sofa.

3 gode råd til at vælge den rette sofa

1. Først og fremmest skal du overveje, hvor meget sofaen må fylde, og hvor mange mennesker, der skal være plads til i den. En hjørnesofa i en lille bitte stue, er selv sagt ikke optimalt. Den vil overtage hele rummet og afhængigt af farven suge al lyset ud af stuen. En lille sofa i en stor stue hos en stor familie, er nok heller ikke det oplagte valg. I hvert fald ikke hvis du holder af at samle familien omkring dig. Start med at kigge på den sofa, der måske allerede står i stuen. Er den tilpas i størrelsen? Sammenlign herefter målene med den eller de sofaer, du har i overvejelserne.

For at få en idé om, hvor meget din nye drømmesofa vil komme til at fylde i rummet, kan du også lægge tæpper eller aviser ud i hele sofaens grundplan. Det kan være med til at give dig en indikation af, hvorvidt sofaen er passende i størrelsen.

2. Tænk over materialet, når du skifter sofaen ud. Måske har du hele dit liv drømt om en stor lys stofsofa. Men hvis du lige nu har mindre børn, der er som de fleste andre børn, kan det være et nervepirrende valg af sofa. Beskidte fingre, spildt saftevand og farvekridt, der falder ud af lommerne kan hurtigt forvandle den lyse drømmesofa til et mareridt. Overvej om læder i stedet kunne være en mulighed, mens børnene er små? Læder kan som udgangspunkt hurtigt tørres af, hvis der spildes på det. Og snavs vil i ringere grad sidde fast i læderet. Du kan se hele udvalget af lædersofaer her: Lædersofaer. Også mange kæledyrsejere er glade for lædermøbler, hvor små pelshår ikke så let kan sætte sig fast.

Omvendt er sofaer med kvalitetslæder ofte dyrere end stofsofaer, ligesom de kræver lidt mere vedligeholdelse for at få den helt rigtige patina med tiden.

3. Husk på at farven er vigtig. Hvis du bor et sted, hvor dagslyset strømmer ind af store gulv-til-loft vinduer, har det i mindre grad betydning, hvilken farve, din nye sofa er. Men hvis der er sparsomt med lys i din stue, skal du passe på med at vælge en alt for mørk sofa - særligt hvis du samtidig har valgt en stor sofa.

Hos IDEmøbler sælger vi hvert år masser af sofaer, og vi ved godt, at flertallet ender med at købe en grå sofa. Også selvom de måske drømte om mere farve i stuen. Men grunden til, at de grå sofaer igen og igen ender i danskernes stuer er, at det er let at peppe den grå sofa op med farvede puder og plaider, der er billigere at skifte ud end sofaen, hvis du på et tidspunkt ikke længere orker at se på blå eller rød. Hos IDEmøbler finder du dog også sofaer i afdæmpede og klassiske farver, der også i de kommende år vil passe ind i indretningstendenserne. Så hvis du har lyst, så køb den blå eller grønne sofa. Hvis du på et tidspunkt får nok af blå eller grøn, kan du nedtone farven ved at vælge ensfarvede puder og plaider i fx grå.

Hvis du stadig er lidt i tvivl om, hvilken sofa der er den helt rigtige, er du meget velkommen i et af vores bolighuse, hvor du kan se og prøve en lang række af vores forskellige sofaer. Du kan på hver sofa se, hvilke bolighuse, der har den udstillet.

Glæd dig til at få en af de dejlige sofaer fra IDEmøbler hjem i stuen

Når du efter de mange overvejelser har valgt din nye sofa, kan du godt begynde at glæde dig til, at den lander hjemme hos dig. Hos IDEmøbler bestræber vi os på at levere dine møbler så hurtigt som muligt, så du kan få glæde af dem med det samme. Når du køber sofaen online, kan du vælge at få den leveret direkte hjem til dig, eller du kan købe den til afhentning i et af vores mange bolighuse.